Hop til hovedindholdet

Anne Viese logo

Sove Klangkoncert og klangbad v/Anne Viese


Dato og tid

Lørdag d. 3. oktober 2020 kl. 21:00 til søndag d. 4. oktober 2020 kl. 06:30

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 1. oktober 2020 kl. 11:30

Sted

Musiksalen i Audonicon, Grønnedalsvej 14, 8600 Skanderborg Musiksalen i Audonicon
Grønnedalsvej 14
8600 Skanderborg

Sove Klangkoncert og klangbad v/Anne Viese


Arrangementsbeskrivelse

Slip stress, uro og tankemylder med Klangbad hele natten. Transformation og afspænding med forløsende gongfrekvenser og beroligende og nærmest magiske toner og lydbølger fra de meditative klangskåle og syngeskåle, får krop og sind på rejse...

Mens du lader klangtonerne forføre dig, slipper du kontrollen og tankerne om tid og sted. Du lader bevidstheden rejse mellem dimensioner alt imens toner og samklange detoxer tankemylder og afspænder kroppens muskler og led. Her oplever du, at du på en blid og nænsom måde, lader lydbølgerne vugge dig ind og ud af den dybeste søvn.

Program
  • Ankomst kl. 21-22 the, snacks og frugt serveres i køkkenet
  • Koncertsalen åbnes kl. 21.30
  • Velkommen og præsentation kl. 22.22
  • Gongmeditation
  • Gong og Klangbad hele natten igennem 
  • Blid morgenvækning med Klangmassage
  • Morgenmad 
Maks 17 deltagere

Husk at holde mindst 2 meter afstand fra næse til næse med dem du ikke kender.


Vel mødt - jeg glæder mig til at byde dig velkommen.


Anbefalinger fra tidligere gæster, der har deltaget til klangbad hele natten:

Kitty: Kære Anne - Det var en stor oplevelse for mig at være med til dit klangbad i Skanderborg. Jeg har PTSD og har en konstant indre uro, og det havde jeg bestemt også da jeg vågnede om morgenen, MEN aftenen og natten var fantastisk og jeg havde den skønneste indre ro i dagene efter, så jaaaaa tak, jeg vil meget gerne med igen i september.

Susanne: Hej Anne. Det var en fantastisk oplevelse i Audonicon, så jeg vil meget gerne med igen.

Dorte Ask: Kære Anne Tak for en fantastisk klangnat i Skanderborg. Hvor er I dygtige alle tre og det var så veltilrettelagt! At ligge og kigge op i hvælvingen og se lys, farver og former mens skålene sang, var fantastisk. Rigtig mange tak. 

Skriv endeligt til mig på Annes@klang-oplevelser.dk hvis du vil i kontakt med mig. Jeg glæder mig til vi ses.

Hjertelige og fredelige klanghilsner

Anne Viese
Eventmanager, Klangmassage behandler, underviser på Klangaktøruddannelsen, stress coach, Reiki healer og billedkunstner


PS. Læs hvad og hvordan Klangbad og Gongmeditation hele natten foregår:

http://www.klang-oplevelser.dk/2019/04/klangbad-og-gongbad-hele-natten/

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >