Klang-oplevelser.dk

Klangaktør - en grunduddannelse i Odense


Dato og tid

Søndag d. 28. april 2019 kl. 10:00 til søndag d. 29. september 2019 kl. 17:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 15. april 2019 kl. 08:00

Sted

Annes Klangmassage Klinik
Hjortøvænget 12
5000 Odense C
Denmark

Arrangør

Klang-oplevelser.dk
+45 60661631
Annes@klang-oplevelser.dk

Bliv Klangaktør 

Nøgleord: Klangbad, Klangkoncert, Klangmeditation og mindfulness.

Find ro og nærvær med klange der taler til hjertefrekvensen. Her er kurset for dig der vil dig selv og andre det bedste. 

Klangbad er et bad af klange fra syngeskåle, klangskåle og gonger. Kurset lærer dig teknikker til at bygge et klangbad op fra bunden, således at du får indblik i hvordan du bruger Klangbadet som en lydterapeutisk behandling. Kort sagt en klangoplevelse, der får afspændt krop og sind, stilner tankerne og skaber ro og nærvær. En ideel måde at geare ned, stresse af og lande i kroppen. Her får du fokus på at være tilstede i nuet, hverken i fortiden eller i fremtiden men i nuets øjeblik. 

Klangkoncert er en koncert med meditative klange og frekvenser fra dels klangskåle og syngeskåle, regnstokke og klokker, handpan og gong, ordløs sang og mindful åndedræt.

Klangmeditation er meditationer med klange fra syngeskåle og klangskåle, klokker og andre meditative klanginstrumenter. Klangenes dybe frekvenser hjælper dig med at holde fokus på nærværet. Således stilnes tanker, stress og bekymringer og du får mulighed for at lade roen brede sig som ringe i vandet fra hoved til krop og fra krop til følelser. Følelsernes vande åbner porten til sjælens stemme og således finder du “hjem” i dig selv, mærker dig selv og dit livs formål.

Mindfulness giver dig teknikker indenfor nærværsøvelser, fokus på åndedrættet og på din indre kerne, din essens. 

Kombinationen Mindful Klangmeditation med klangbad bygger dig op fra inderst til yderst og regenererer hver eneste celle i din krop. Ikke på een dag, men i løbet af flere sammenhængende dage. Når du har mærket og sanset klangskålenes og gongens nærværskabende frekvenser og klange på egen krop, kan du starte et liv med glæde, ro og nærvær. Du kan lægge din indre kritiker på hylden og rense krop og sind for uro, frygt og kontrol. 

Anne Viese giver dig undervejs indblik i auraens energi system og meridianbanernes flow, så deltageren får fokus på, hvordan udvalgte problemstillinger bedst løses med en kombineret behandling med dels klangbad, Klangmeditation og mindfulness.

Glæd dig til en intens søndag i klangenes og frekvensernes stilhedsskabende nærvær. 

Hvis vejret tillader det bringer vi naturligvis klangene ud under åben himmel. 

Du får kursusbevis overrakt den sidste dag  

 

Kort om underviseren:

Anne Viese er født i 1976 i Odense. Som lille pige fortæller hun sin mormor om farverne og enervierne rundt om menneskene. Da hun kommer i skolealderen ser hun sine læreres kroppe lyse op i alskens farver og energi. Imidlertid fortæller mormoren hende, at det er en anderledes “gave” hun har, som hun må passe godt på. 

Da hun som 17-årig møder en auralæser og Reiki mester, genoptager hun sin interesse for farvernes energi og kroppens fysiske og psykiske velbefindende. Hun uddanner sig indenfor kinesiologi, dernæst Reiki healer, kunstterapeut og billedkunstner. 

I begyndelsen af 2013 finder hun sin første Klangskål, en messing skål, der lydmæssigt taler til hendes hjerte -og hals chakra. Klangskålenes frekvenser hjælper hende med at nedtone den stress, hun føler sig fanget i. Da hun bruger skålens klange i meditation, mærker hun roen, der toner sig frem midt i al uroen. Midt i sit stressfyldte liv fører klangskålene hende til erhvervelsen af flere klangskåle. På egen krop fornemmer hun hvilke klangskåle, der heler og genopbygger kroppens energi system. Og hvilke der ikke gør. 

Anne Viese har oplevet hvor invaliderende stress kan være, men véd også, hvad der på naturlig og styrkende vis genopretter og styrker kroppens vitalitet, så du igen kan leve istedet for uafbrudt at overleve! 

Anne er udover sit virke som klangmassør og kursusansvarlig på Klangaktøruddannelsen også uddannet Stresscoach og mindfulness instruktør. 

 
Datoer i Odense:

• Søndage kl. 10-17 i ugerne: 17, 21, 25, 33 og 39

Vil du med på holdet i Odense, så send din ansøgning til mig, hvori du skriver lidt om dig selv, din baggrund og hvad du vil bruge Klangaktør uddannelsen til. Skriv til Annes@klang-oplevelser.dk 

Lokationen på undervisningstedet får du, når din ansøgning er godkendt og du er optaget som elev på Klangaktør Uddannelsen. Held og lykke.  

Find vej til arrangementet

Kontaktinformationer til arrangør

Klang-oplevelser.dk
+45 60661631
Annes@klang-oplevelser.dk