Hop til hovedindholdet

Anne Viese logo

2 timer Gong og klangbad på Frederiksberg v/Anne Viese Udsat


Dato og tid

Lørdag d. 29. maj 2021 kl. 19:00 til 21:00

Tilmeldingsfrist

Lørdag d. 29. maj 2021 kl. 08:30

Sted

Mitrasalen på Frederiksberg, Sankt Knuds Vej 36, 1903 Frederiksberg C Mitrasalen på Frederiksberg
Sankt Knuds Vej 36
1903 Frederiksberg C

2 timer Gong og klangbad på Frederiksberg v/Anne Viese Udsat

Vis lignende arrangementer


Forkæl dig selv og een du har kær. Læg jer godt til rette og glæd dig over at skulle ligge og modtage, nyde uden at yde.

For dig der savner mental ro og nærvær, afspænding og afslapning i muskler og led samt ren nydelse og væren i nuet. Her ligger du og tager imod klangenes meditative og på een gang styrkende lydbølger. 

Kom i god tid, så du i ro kan hænge overtøjet, finde din plads i cirklen og i stilhed fornemme rummets atmosfære inden vi går i gang. 

 


Læs hvad 3 deltagere har fået ud af klangoplevelsen

Rikke, 37 år, mor til 3: Jeg kan kun sige: Prøv det, prøv det... For
efter at, jeg har deltaget i Anne Vieses klangbad kan jeg mærke, at det giver mig så meget ro i kroppen, stilhed i tankerne og mindre angst. Jeg plejer at have mange bolde i luften og måske alt for mange så jeg glemmer at mærke mig selv. Med klangbad kommer jeg helt ned i kroppen, slipper tankemylderet og finder “hjem” i mig selv. 

Jytte, 53 år, førtidspensionist: Det er som om klangbad gør mig nærværende og mere til stede mentalt. Og bedst af alt virker det som jeg slipper træthed, stress og min trang til selvkritik og kontrol. Jeg har været med flere gange til Annes klangbad og hver gang får jeg mere og mere ud af det. I starten troede jeg ikke at klangenes frekvenser og lydbølger kunne afspænde kroppens spændinger og ubehag, men jeg er blevet klogere! 

Cecilie, 49 år, freelancer: Klangbad er et bad af klange og frekvenser fra klangskåle og syngeskåle. Det er en klangoplevelse hvor man ligger ned og fornemmer de sansende klange der bølger sig rundt om dig. Når jeg slipper tanken om kontrol og hengiver mig fuldt ud til klangenes bad af frekvenser, slipper spændinger i kroppen sit tag og giver mig et frikvarter i fuldkommen ro og nærvær. Tak til dig Anne Viese for at dele ud af dine klangoplevelser.

Kort om Anne Viese: Jeg har beskæftiget mig med meditation, mindfulness og Klangmassage - samt gong og klangbad på et proffessionelt plan siden jeg blev fuldtidsselvstændig med www.Klang-oplevelser.dk i begyndelsen af 2016. Før det var jeg billedkunstner, hvor jeg underviste i kunst, maleri og tegning på adskillige skoler for børn og voksne. 


Jeg glæder mig til at byde dig og op til 9 andre deltagere velkommen til dette bad af klange og frekvenser fra syngeskåle, gong, klokker og ikke mindst havtrommen.

Klanghilsner 

Anne Viese


PS. Medbring meget gerne dit eget tæppe og underlag af bomuld. Undgå de sædvanlige yogamåtter, hvis du vil have mest mulig ud af klangoplevelsen.

PPS. Du får det fulde beløb for klangoplevelsen tilbageoverført, hvis du afmelder dig indenfor 48 timer. Hvis Corona situationen, gør det umuligt at afholde event eller jeg selv af andre grunde aflyser, kan du vælge en ny dato eller at få dine penge tilbageoverført sammen med en kreditnota til regnskabet.

 

 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >